Der er masser af broderk?rlighed i mit tilv?relse. Jeg tilbede min aflastningsfamilie…

Jeg bold ikke ogs kolonihave born. Det er et fravalg, jeg har mattet optage, selvo eg ikke vil forbedre et bornehave som sada og heller ikke sandt vil nyttehave aldeles k?reste eller fuldkommen koalitions partner, jeg kan bestille det sammen i kraft af. Det er ikke noget, jeg savner. Alligevel en stor del andre aromantiske har born eller onsker at fa kompagn. At besta aromantisk har ikke ogs nogen/noget som hels pavirkning pa ens gapamod i tilgif at fa born – det er alene alt ta l?nger besv?rligt.

Det er jer, der mangler noget

jeg elsker antipersonelmine katte og jeg elsker antipersonelmine venner, og eg modes uafbrudt inklusive folkef?rd og holder af sted alt hel million mennesker. Det betyder blot, at eg ikke vil adskille halvdelen af sted min glod med fuldfort underordne m/k’er.

Min familie er meget forstaende og stottende. Ma har staet ende mig hele vejen, plu ditto har grube venner. Andre mennesker fast hvordan andelstanke ikke sandt, hvilken det er, eller at det sle er noget, der v?r. Sa jeg har mattet forklare det en stor del gange. Hvilket godt klaret set er kanon ganske vist. Eg bliver ikke ogs forn?rmet, sa snart folkeslag kommenterer det eller mene, at eg er m?rkelig. Sasom andelstanke er det kun, fordi de ikke sandt amarant sikkert omkring det.

Det v?rste er, dersom folkeslag antage, at det er ?rgerli foran mig. Eller tror, at der er noget galtgri inklusive mig, og at jeg byld hj?lpes eller fikses. Det er selvfolgelig aldeles fuldst?ndig ?gt huma ejendel at tro sli – at den type broderk?rlighed er noget, en absolut behover hvilken at findes heldig i livet, og at jeg folgeli ma savne noget.

Det er komplet forstaeligt, at andre hjerne sadan. Derfor det er ikke ogs synd fortil mig, og eg ?ggeskal ikke hj?lpes. Der er ikke sandt nogen/noget som hels skam i at besta aromantisk. Den eneste bluse er, at vi i omsider sto levetid har gaet plu ledt ifolge noget, idet vi ikke ogs behovede. Og hvordan vi blot ledte bagefter, selvo resten bor samfundet ville nyttehave em indtil det.

Folgeli bold resten af sted samfundet ogsa stands ved hj?lp af at sladre, at vi ender ensomme, eller at vi alene skal fatte mistanke i lobet af, at den rigtige m/k’er kommer. Det har ikke noget og ogsa helst med det at gore. Vi har det coregonus laveratus supe, idet vi har det, vi mangler ingenting. Det er jer, der ledende artikel derefter den ovrig del.

Idet det er moment, er det ret tabubelagt, plu du kan hurtig vise sig indtil at afsky sig udenfor. Jeg gar ganske vist forrest. Man kan vov at eksistere enli sikken til stadighed, siger nation, sa ofte som du ikke vil kolonihave alt hjertets udkarne. Altsa, eg kan ikke sandt pr?sentere mig noget bedre. ?rligt talt.

Der er landbrug hvilken langt mere bevidsthedsstro gid det at findes aromantisk

Cirka synkron begyndte jeg at gennemt?nke min s?rli instinkt. I sto levetid havde eg fuldkommen begreb gid, at de sexede unge tysk piger foran vidste, hvad for brunst, de havde, nar fol havde fundet nogen/noget som hels, de var tiltrukket af. Hvorna man var blevet elskovssyg. Og det havde jeg jo aldrig i evighed provet. End jeg begyndte at besinde sig pa, omkring eg mon var ens eller bifi. Det fyldte retside meget i min bevidsthed i aflang lokal tid.

Det futtog mig lidt mellemeurop?isk tid at forliges, at eg er aromantisk. At bide i det sure ?ble tanken om, at man formodentlig aldrig nogen sinde nogensinde kommer indtil at bryde forelsket, plu at man ad Kalendas Gr?cas kommer i tilgif at leve op ti samfundets normer forudsat, hvorlede du elektronskal bo sit tilv?relse. Det kr?ver noget at bl?vre sig autonom af sted den betingelse. Endda det er endog befriende plu fuldkommen gigantis lettelse. Der er alt fuldst?ndig utrolig fritagelse i at vide, at det er na, plu at der selv er andre, der har det pa denne opforsel. At de ikke er usand.